Kommuneplan stiller krav om rimelige, velbeliggende og anvendelige opholdsarealer.
Lokalplanen sikrer dette ved at stille krav om, at der ved nybyggeri skal sikres opholdsareal for medarbejdere svarende til 20 m² pr. butik/virksomhed. Der gives i lokalplanen mulighed for, at udendørs opholdsareal må etableres på terræn, tagterrasse eller lignende, og der stilles krav om, at det skal anlægges med mulighed for sol og læ samt friholdes for bebyggelse og oplag.
