Anvendelse

Planområdet er i kommuneplanen udlagt til aflastningsområde og ligger i umiddelbar sammenhæng med et større aflastningsområde mod øst og vest. Aflastningsområdet er primært placeret mod vest med bl.a. Bilka, Bauhaus, City Nord, Esbjerg Storcenter mm., mens arealet øst for omfatter enkeltstående boksbutikker i form af bl.a. Biltema og Elgiganten.

I overensstemmelse med kommuneplan 2026-38 fastlægges anvendelsen i lokalplanen til aflastningsområde med mulighed for udvalgsvarebutik, kontor og serviceerhverv.