Ifølge Museumsloven har bygherren ret til, før der igangsættes jordarbejde, at anmode Museum Vest om en udtalelse om risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Det kan være hensigtsmæssigt for at forebygge forsinkelse ved bygge- og/eller anlægs- arbejde. Udtalelsen skal tilkendegive, om det er nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Formålet er at sikre væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Da det pågældende planområde ikke er frigivet i henhold til museumsloven, anbefaler Museum Vest, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse af området.
Findes der i lokalplanområdet under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet (Museumslovens § 27). Fundet skal straks anmeldes til Museum Vest.
