Esbjerg er kendt for sin røde midtby i teglsten og sine ikoniske høje lyse siloer, dette motiv ønskes sammensmeltet med denne lokalplan. Der ønskes således skabt en rød base med varierede etagehøjder mellem 2 og op til 7 etager, der trapper ned imod midten af planen. Som kontrast hertil etableres der lyse høje bygningsvolumener der illuderer havnens lyse siloer. Disse punkter bliver planens højeste og varierer i mellem ca. 5-7, 12-13 og med sit højeste punkt på ca. 23 etager i delområde H, i områdets syd vestligste hjørne ved indsejlingen og Dokhavn.

Ill. nr. 5 – Principskitse for bebyggelsen

Ill. nr. 5 – Principskitse for bebyggelsen
Bestemmelser vedr. bygningernes variation i højde og samlede overordnede materiale, skal være med til at sikre varierede byrum med lys og luft, en levende kant mod omgivende arealer og med sin materialitet skabe et sammenhængende område med klar sammenhængende arkitektonisk identitet.
Bebyggelsesprocenten for det samlede lokalplanforslag inkl. parkering i plint svarer til 313%, opgjort med en bebyggelsesprocent for den byggeretsgivende på ca. 274 % og den rammebelagte del på ca. 344 %.
Det skal for planen bemærkes, at al parkering etableres i en plint og et parkeringshus. Da plinten ikke placeres i kælder i traditionel forstand, er den, i henhold til bygningsreglementets beregningsregler, medregnet i den samlede bebyggelsesprocent for lokalplanen. Ved en fuldt udbygget plan skal der anlægges ca. 35.350 m2 parkering og teknik i plinten.

Ill. nr. 6 – Illustrationsplan med fuldt udbyggede område

Ill. nr. 6 – Illustrationsplan med fuldt udbyggede område
For den byggeretsgivende del af den nye bebyggelse, er der indført bestemmelser om bebyggelsens indbyrdes placering i form af byggefelter, etageantal og maksimal kote i for hver enkel bygning. Den højeste bygning i lyse nuancer er på 12 etager med mulighed for udnyttelse af 13. etage som tagterrasse. Bygningen sammenbygges på hver side med to øvrige røde bygninger på henholdsvis 5 og 6 etager.
Der er indført bestemmelser, der sikrer at den lyse høje bygning i sin arkitektur understøtter den vertikale retning, og at de materialer der kan benyttes, sikrer intentionen om en lys bygning. Herudover er der indført bestemmelser om, at facaden skal have varierende dybder for at sikre at den ikke fremstår flad.



Ill. nr. 7 – Referencebilleder på retning og dybde



Ill. nr. 7 – Referencebilleder på retning og dybde
På samme måde er der indført bestemmelser, der sikrer, at de lavere røde bygninger skal fremstå med en variation og dybde i deres facadeudtryk, ligesom der er indført bestemmelser for materialiteten for både den lyse og den røde bebyggelse.



Ill. nr. 8 – Referencebilleder på variation og dybde



Ill. nr. 8 – Referencebilleder på variation og dybde
I tillæg til ovenstående, giver den byggeretsgivende del mulighed for opførelse af et parkeringshus på ca. 10.500 m2 svarende til 7 etager, samt en udbygning af Domhuset på 1.950m2 i op til 4 etager.
For parkeringshuset er der indført bestemmelser, der sikrer, at byggeriet udføres i røde farver i form af strækmetal, trælister eller lignende. Samtidig er der krav til at byggeriet skal begrønnes. Der er indført bestemmelser, der sikrer, at tilbygningen til Domhuset etableres i samme udformning og materialitet som det eksisterende byggeri.
For den rammebelagte del regulerer lokalplanens bestemmelser kun delområdet, byggefelter, etagemeter og maksimalhøjde i DVR90 fordelt på de enkelte byggefelter, samt fastlægning af kommende adgangsforhold. Bestemmelser for materialitet og arkitektur mv. henviser derfor kun til planens intentioner om lyse høje bygninger og de underliggende røde bygninger.
Den arkitektoniske kvalitet for bygningerne sikres i de efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.
De to bevaringsværdige bygninger, Provianten og Gammelhavn, markeret på Kortbilag C, rummer både bygnings- og kulturhistoriske kvaliteter, og udgør en vigtig del af et kulturhistorisk miljø ved Dokhavnen.
Provianten i delområde L er registreret med middel bevaringsværdi og Gl. Havn i delområde A er registreret med høj bevaringsværdi. Lokalplanen sikrer, at de bevaringsværdige bygninger ikke kan nedrives.
Ændringer i facaden kan kun tillades, såfremt de har til hensigt at bevare eller tilbageføre bygningernes oprindelige udtryk. For at opnå en sådan tilladelse skal ændringsforslag tage hensyn til bygningens oprindelige udtryk og anvende de samme typer materialer til facade, vinduer og tag, som oprindeligt har været benyttet. Det indebærer ligeledes, at facadedetaljer skal bevares og at vinduernes oprindelige opsprosning og inddeling skal bevares eller genskabes.
For at sikre Proviantens arkitektoniske fremtoning, må der ikke etableres plint eller terrænforhøjelse direkte op ad bygningens facade mod sydøst eller gavl mod nordvest.
Bygningerne Domhuset, Parkeston House og BDO bygningen er eksisterende ikke-bevaringsværdige bygninger indenfor planområdet. Lokalplanen sikrer, at disse kan ombygges, renoveres og gøres anvendelige til nye eller andre erhvervsmæssige formål under hensyntagen til, at det eksisterende arkitektoniske udtryk bevares. For at opnå dette, er der indført bestemmelse om, at forslag til ændringer af de eksisterende bygninger, skal tage hensyn til og benytte sig af de oprindelige facade- vindues- og tagmaterialer for hvert enkelt projekt eller bygning. Der er indført bestemmelser, der gør, at der kun kan søges tilladelse til nedrivning mod at der udarbejdes en videre lokalplanlægning for nybyggeri.
Herudover fastlægger lokalplanen bestemmelser for skiltning på facader, højde og afstand fra facadelinje for teknik på tage.



Ill. nr. 9 – Facadeprincip for byggefelt c1, c3 og c2



Ill. nr. 9 – Facadeprincip for byggefelt c1, c3 og c2

Ill. nr. 10– Opstalt af hvordan facader på byggefelt c1 og c2 kan komme til at se ud

Ill. nr. 10– Opstalt af hvordan facader på byggefelt c1 og c2 kan komme til at se ud

Ill. nr. 11– Opstalt af hvordan facader på byggefelt c1. c2 og c3 kan komme til at se ud.

Ill. nr. 11– Opstalt af hvordan facader på byggefelt c1. c2 og c3 kan komme til at se ud.

Ill. nr. 12 – Illustration af hvordan Domhuset, byggefelt c5 og c6, kan komme til at se ud

Ill. nr. 12 – Illustration af hvordan Domhuset, byggefelt c5 og c6, kan komme til at se ud

Ill. nr. 13 – Illustration af hvordan Domhuset, byggefelt c5 og c6, kan komme til at se ud

Ill. nr. 13 – Illustration af hvordan Domhuset, byggefelt c5 og c6, kan komme til at se ud
