Boligerne skal have et særligt fokus på at understøtte kvarterspladsen gennem åbne facader og offentlige funktioner i stueetagen. Dette skal være på facaderne, der er i forbindelse med kvarterspladsen, altså de facader, der støder mod kvarterspladsen. Facaderne skal indramme rummet, men gennem variation i højde og mindre skift i facaden skal det sikres, at bebyggelsen fremstår med mere liv og spil i udtrykket. Boligerne kan anvendes til fx ungdomsboliger på ca. 50 m². Der skal lægges vægt på gode uderum i forbindelse med boligen, et attraktivt sted, hvor man kan mødes. Dette er det rum der dannes mellem boligerne og parken, et semiprivat parklomme. Heri skal der skabes plads til semi-private grønne og rekreative områder, der flettes ind mellem boligerne, pladsen og parken.
Bebyggelsestæthed og Blandet by
Delområde B fastlægges til anvendelse som boliger; dette er et krav i henhold til den lovpligtige udviklingsplan, godkendt af ministeriet i 2019. Lokalplanen giver mulighed for, at boligerne kan etableres i op til fem etager, og at disse kan etableres på mindre grunde.
Inden for byggefelterne må der højst etableres bebyggelse svarende til 9000 m2, hvilket sikrer en kompakt udnyttelse af de mindre grunde. Dertil sikres det, at den samlede bebyggelsesprocent for kommuneplansrammen holdes under 50 %, hvilket giver mulighed for plads til rekreative og grønne udearealer.
Levende by, Arkitektur og Socialt fællesskab
For at understøtte kvarterspladsen er der særligt fokus på, at bebyggelsesstrukturen brydes op gennem variation i etagehøjde, materialevalg, antallet af bygningsdele og et miks af offentlige funktioner i dele af facaden – samt en aktiv kantzone.
Facaderne mod kvarterspladsen skal i stueetagen have et inviterende udtryk med en tydelig karakter for at understrege pladsen som et rum. Samtidig skal stueetagens facader invitere til byliv gennem åbne facader, der indeholder fælles- og offentlige funktioner for området, som fælleskøkken, studierum og café. Disse funktioner skal være med til at skabe en aktiv kantzone mellem bygning og plads for at understøtte livet på pladsen. Der udarbejdes en Bylivsstrategi for stueetagens aktiviteter og organisering, som forventes færdig samtidigt med byggeriet.
Ved boligerne er det muligt at lave adgang til pladsen som udearealer. Designet af kantzonerne mod pladsen koordineres med den rådgiver, der udformer selve pladsen, for at sikre et ensartet formsprog og sammenhængende udtryk.
Bygningsstrukturen skal åbne op mod kvarterspladsen og muliggøre adgang fra flere sider. Derfor skal bygningen designes med en åben gennemgang, der ikke fremstår som en lejlighedsport, men mere har karakter af en åben passage. Åbningen skal samtidig gøre pladsen mere tilgængelig og tillade, at den forbindes med semioffentlige rum mellem bygningerne. Over stueetagen arbejdes der med løsnede former gennem variation i bygningshøjder og facadeudformning, hvilket skaber et dynamisk og levende udtryk.
Ved bebyggelse over to etager skal bygningens højde og facade fremstå varierende og med mindst tre variationer. Bygningens facader skal fremstå levende og indbydende og gerne arbejde med en høj grad af variation.
Udearealer og Begrønning
Grønne tage kan implementeres som en integreret del af bygningsdesignet for at reducere overfladeafstrømning og understøtte biodiversitet. Materialevalget skal fokusere på genanvendelige og/eller CO2-neutrale løsninger (f.eks. træ, solceller).
I kontrast til facaderne ud mod kvarterspladsen skal facaderne der vender ud mod parken udformes, så de fremmer en mere privat atmosfære og giver mulighed for ophold. Den indre bygningskrop designes med større fællesarealer og flere mindre i varierende størrelser. Arealet kan bruges som brandvej, men målet er at designe et varmt og rart sted, hvor man har plads og lyst til at sidde og nyde solen.
Parkfacaderne må ikke fremstå som svalegange, men skal fungere som et fælles fordelingsareal. For at opnå dette skal arealerne give mulighed for ophold og fællesskab, og man skal arbejde med materialer og udtryk, der understøtter et rum frem for en passage til og fra døren. Derfor skal der fx indarbejdes beplantning sammen med elementer, der bryder de horisontale linjer fra etagedækkene. Der skal også arbejdes med elementer i varme farver, træ, plantevægge og lignende. Der skal også arbejdes med elementer i varme farver, træ plantevægge og lignede. Til sammen skal design og materialer understøtte arealet som et sted til fællesskab – dette gælder både de mindre og større fælles terrasser.
Mikroklima
Bygningshøjderne skal tilpasses for at sikre optimalt solindfald til pladsen og udearealerne. De fleste terrasser placeres mod syd eller vest for at maksimere sollys om eftermiddagen og aftenen. På de enkelte nordvendte altaner kan der implementeres løsninger for at forbedre opholdskvaliteten.
Sekundær bebyggelse og anlæg
Alle sekundære bebyggelser som affaldsstationer og cykelparkering skal placeres væk fra kvarterspladsen og udformes, så de fylder mindst muligt i byrummet. Der kan etableres cykelskure, der tilføjer kvalitet til byrummet gennem begrønnede tage og materialer, der matcher den øvrige arkitektur.
Affaldsstationer og cykelparkering skal placeres i skjulte nicher, under jorden eller udformes, så de passer til kvarterspladsen eller bygningsarkitekturen – gerne med begrønnede facader (beplantning) eller kunstværker, så de bidrager positivt til byrummet.