Baggrund og formål

Baggrunden for denne lokalplan er et ønske om at etablere en ny og moderne tandlægeklinik med en central beliggenhed i gåafstand fra Tjæreborg Station.

Formålet med lokalplanen er at udlægge området til kontor og sundhedserhverv, således der er mulighed for at opføre en ny tandlægeklinik med tilhørende parkering. Lokalplanen fastsætter rammer for at fremtidig bebyggelse opføres og indpasses i den omkringliggende boligbebyggelse.

Med denne lokalplan er det intentionen at området skal fremstå grønt med randbeplantning og forhave foran den primære bebyggelse således, at området har karakter af en åben villahave.