Jordforureningsloven

Matrikel 7l Tjæreborg By, Tjæreborg har tidligere været anvendt til træimprægneringsvirksomhed og derfor potentielt forurenet. Lokalplanområdet er under sagsbehandling hos Region Syddanmark for at få vurderet om området bør være kortlagt pga. de tidligere erhvervsaktiviteter.

Dette får dog ingen praktisk betydning i forhold til det planlagte projekt, da det ikke ændrer anvendelsen til følsom, jf. jordforureningslovens §6, og projektet derfor ikke kræver en tilladelse efter jordforureningslovens §8.

I forbindelse med kommende byggerier anbefales det at tage kontakt til Region Syddanmark, idet arealerne i forbindelse med jordflytning muligvis vil kunne udgå af kortlægningen.

Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Ifølge Jordforureningslovens §50a anses al jord i byzone som udgangspunkt for at være lettere forurenet (områdeklassificering).

Før jord flyttes fra et kortlagt eller områdeklassificeret område, skal det anmeldes til Esbjerg Kommune.