Bestemmelser
Lokalplanen har til formål
at sikre mulighed for kontor-og serviceerhverv samt sundhedserhverv.
at ny bebyggelse indpasses i forhold til områdets øvrige bebyggelse i forhold til bygningsvolumener, placeringer og proportioner.
at sikre området fremstår med et grønt udtryk med varierende beplantning.
at sikre hensigtsmæssig trafikal betjening af området.
Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene **, samt alle parceller der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.
Området opdeles som vist på lokalplankortet i delområderne A til […]
Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter en del matrikelnummer 7l, Tjæreborg By, Tjæreborg, samt alle parceller der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.
Lokalplanområdet ligger i og skal forblive i byzone.
Lokalplanområdet må kun anvendes til:
- Sundhedserhverv, herunder tandlægeklinik, lægehus, fysioterapi og lignende klinikker,
- Kontor- og serviceerhverv.
Indenfor lokalplanområdet må der opføres transformerstationer og lignende til områdets forsyning.
Ingen bestemmelser.
Lokalplanområdet skal vej- og stibetjenes fra Nordre Strandvej som vist på kortbilag B.
Der tillades en overkørsel til lokalplanområdet. Overkørslen skal placeres i princippet som vist på lokalplankort, bilag B.
Parkering
Der skal etableres min. 1 parkeringsplads pr. 50 m2 bebygget areal.
Hver side af overkørsel fra Nordre Strandvej skal friholdes for parkering i en afstand på 10 meter fra fortovskant, som vist på lokalplankort, Bilag B og illustrationsplan, Bilag C.
Der skal etableres cykelparkeringspladser min. 1 plads pr. 100 m2 bebygget areal.
Parkeringsareal skal indrettes således, at der er tydelig markering af område for bløde trafikanter.
Lokalplanområdet skal indrettes, så det ikke er nødvendigt for lastbiler at bakke, hvor der færdes bløde trafikanter. Kørearealerne i området skal indrettes, så køretøjer ikke bakker til og fra offentlig vej.
Belysning
Belysning af stier og parkeringsareal skal udføres med ensartet armatur. Belysning skal udformes og retningsbestemmes så denne ikke er til gene for naboer og trafikken på de tilstødende veje.
Generelt
Henstilling af uindregistrerede busser, last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 3.500 kg, må ikke finde sted indenfor lokalplanområdet.
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.
For sol energianlæg (solceller/ solpaneler/ solfanger og lign.) gælder følgende:
- Anlæg må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener for naboer og genboer.
- Anlæg må kun etableres fladt direkte på tagfladen, og skal opsættes i en samlet geometrisk form som et rektangel eller kvadrat.
- På flade tage kan anlægget dog hæves/vinkles, såfremt det er skjult og ikke er synlig fra nabogrund og offentlige arealer.
- Anlæg må ikke etableres på terræn.
Der må ikke opsættes husstandsvindmøller samt mini-, og micromøller indenfor lokalplanområdet
Anlæg til områdets forsyning må maks. opføres på 15 m2 og ikke højere end 2,5 m over terræn.
Anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende skal placeres indenfor byggefeltet, som angivet på lokalplankort, Bilag B. Anlæggene skal enten integreres med øvrig sekundær bebyggelse som udhuse, cykelskure og lignende eller fremstå som fritliggende bygninger på terræn med afskærmende beplantning.
Al bebyggelse, herunder garager, carporte, afskærmning for affaldshåndtering, udhuse og lignende mindre bygninger skal placeres indenfor byggefeltet, som vist på lokalplankort, Bilag B.
Den samlede bebyggelsesprocenten indenfor lokalplanområdet må ikke overstige 30%.
Bebyggelse må højst opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage.
Bygninger indenfor lokalplanområdet skal have ydervægge i blank mur, i grå, rød eller brun tegl, beton, fremstå pudset eller beklædt med træ, plader af stål, kobber, fibercement eller som malet. Farver på materialer må ikke være signalfarver eller blanke og reflekterende materialer.
Tagmaterialer på bebyggelsen skal udføres i røde eller sorte teglsten eller betontagsten, tagpap eller fibercement med sort eller grå farve.
Tagmaterialet må ikke udføres med blanke eller reflekterende materialer.
Skiltning på bygninger skal udføres efter følgende retningslinjer:
- Skiltning skal have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse,
- Skilte skal udføres som enkeltbogstaver og skal placeres plant på bygningens facade,
- Skiltning må ikke etableres på taget eller over murkrone,
- Pladeskilte tillades ikke,
- Belysning skal være coronabelysning,
- Løbende eller blinkende lysreklamer tillades ikke.
Lys på bygninger må ikke placeres højere end tagudhæng. Belysning må ikke medføre blændingsgener for fodgængere, trafikanter eller naboer.
Der skal etableres udendørs opholdsarealer til brug for bebyggelsens personale svarende til mindst 5 % af etagearealet.
Opholdsarealer skal anlægges som sammenhængende og velbeliggende arealer med mulighed for sol og læ.
Opholdsarealer skal afskærmes med beplantning.
Al tag- og overfladevand fra lokalplanområdet skal nedsives på egen grund.
Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn tillades ikke. Dog undtaget terrænregulering i forbindelse med anlæg af vej og etablering af teknisk forsyning så som LAR-løsninger.
Skiltning på terræn tillades ikke, herunder beachflag og lignende.
Beplantning
Eksisterende beplantningsbælte indenfor lokalplanområdet mod øst skal bevares og suppleres i omfang, således som angivet på lokalplankort, bilag B. Beplantningens vækstvilkår må ikke forringes, f.eks. ved terrænregulering, ændring af belægning osv.
Der skal etableres beplantningsbælter som vist på lokalplankort, bilag B. Beplantningsbælter skal tilplantes med hjemmehørende danske planter, buske og træer.
Beplantning langs Nordre Strandvej skal fremstå som lav beplantning med maks. højde på 0,8 meter med overstandere af træer.
Foruden etablering af beplantningsbælter skal der som minimum plantes 1 træ for hver 5. parkeringsplads
Forhave, betegnet som areal mellem vejskel og primær bebyggelse skal fremstå beplantet f.eks. som græs med bede og træer.
Ingen bestemmelser
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede;
at det ved målinger eller beregninger er dokumenteret, at de vejledende
støjgrænser fra Miljøstyrelsen overholdes.
de i § 9 nævnte fri- opholdsarealer er etablerede;
de i § 9 nævnte beplantningsbælter er etablerede;
det i § 9 nævnte anlæg til nedsivning af regnvand er etableret.
Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves og aflyses følgende lokalplaner:
- Lokalplan nr. 263, for et område ved hulvej, Ndr. Strandvej og Balsbyvej i Tjæreborg, Esbjerg kommune, vedtaget af Esbjerg Byråd den 9. april 1990, aflyses for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan.
- Servitut vedr. Påbud om istandsættelse af bygninger m.v. på 7l med dato-løbenr. 27.07.1993-13679-49
Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 12-010-0008 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg den x. xxxx 202x.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Rikke Vestergaard, Direktør for Teknik & Miljø