Begrænsninger i forhold til højde og placering af byggeri og anlæg fremgår af Lufthavnens
hindringsplan, som er udarbejdet i henhold til gældende sikkerhedsregler i lufthavne og
nationale- og internationale flyvninger.
Lokalplanområdet ligger indenfor lufthavnens højdegrænseplan (jf. servitut 1927-49 ’Dok. Om luftfartshindringer mv.’ af den 19.01.1978) hvilket medfører restriktioner om bygningers højde. Lufthavnens højdegrænseplan er uden betydning for lokalplanens realisering, da der i henhold til lokalplanens bestemmelser ikke tillades bebyggelse med en højde, der overstiger 20 meter over terræn, mens højspændingsanlæg ikke overstiger 32 meter over terræn.
Af hensyn til at minimere risikoen for større flokke vandfugle og konflikt med lufttrafikken fra Esbjerg Lufthavn, skal regnvandsbassin udformes med smalt vandspejl mellem bredder, med så stor vanddybde som muligt, høje kanter på min. 0,5 meter og med tæt træbeplantning tæt ved bassinkanter. Forholdene omkring lufthavnen er nærmer beskrevet i miljørapporten.
Det vil sige, at bygninger og anlæg indenfor lokalplanområdet ikke må have en højde, der overskrider lufthavnens hindringsplan. Dette er sikret ved hjælp af bestemmelser, der fastsætter ny bebyggelses maksimale højde.