I lokalplanområdet er der fastsat forskellige byggefelter, med forskellige højder og facadematerialer.
Byggefelterne A-C er byggefelter til boliger og erhverv, mens byggefelt D alene må anvendes til udhus, carport og garage.
Tankerne med byggeriet er indramme et halvlukket gårdrum med bygninger, så der kan skabes gode og attraktive opholdsarealer, hvor områdets beboere kan mødes. Gårdrummet vil mod Tarphagevej, kunne afgrænses af en hovedbygning i op til 4 etager og en totalhøjde på op til 17 m. Hovedbygningen vil kunne sammen med to fløjbygninger i 2 etager udgøres hovedstrukturen i bebyggelsen. Ud mod Ådalsparken, vil bebyggelsen kunne afgrænses af et plankeværk eller en hæk, sammen med en bygning i 1 etage. Bebyggelsen vil herved danne et lukket gårdrum, der er orienteret mod aftensolen og samtidig afskærmet for støj både fra vejene og erhvervsområdet.
Bebyggelsen i byggefelterne omkring gården vil bestå af et byggeri i teglsten og et i sadeltag.
Bygningerne omkring gårdrummet må alle anvendes til boliger og til lettere erhverv.
Langs skellet mod børnehaven på Ådalparken 43, ønskes der etableret en række carporte og skure i byggefelt D. Carportene og skurerne skal på en gang virke som en støjbarriere mod børnehaven og samtidig give mulighed for depotrum og parkeringsforhold for de enkelte beboere.