Lokalplanområdet er beliggende i Sædding, på hjørnet af Tarphagevej, Gudenåvej og Ådalsparken. Mod syd afgrænses det ca. 5.000 m² store lokalplanområde mod børnehaven på Ådalsparken 43.
Lokalplanområdets bygninger henstår ved lokalplanens udarbejdelse ubrugte, efter at de tidligere har været anvendt til posthus.
Lokalplanområdet er forholdsvist fladt, men mod øst afgrænses det af en skråning mod cykelstien, der føres under Gudenåvej.