Beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanområdet er beliggende i Tangekvarteret i Ribe, og omfatter et areal på 6760 m2

I området findes i dag 10 ens fritliggende enfamiliehuse, som udlejes som almene boliger af Ribe Boligforening. De eksisterende bygninger er opført i 1962, med fladt tag og facader i tegl og pudsede partier. De eksisterende boliger er i dårlig teknisk tilstand, og vil blive nedrevet i forbindelse med relaliseringen af denne plan.

Området afgrænses af Seminarievej mod nord og Nipsvej mod øst. Mod syd og vest afgrænses området af eksisterende fritliggende enfamiliehuse. Området gennemskæres af Jacob A Riis Vej. Terrænet i området er overvejende fladt med en svag hældning mod nord.