Baggrund og formål

Baggrunden for denne lokalplan er et ønske fra Ribe Boligforening om at opføre 21 nye almene boliger til erstatning for 10 eksisterende almene boliger. De eksisterende boliger er dårlig stand, og det er vurderet, at det ikke er rentabelt at renovere boligerne. Det er i overensstemmelse med Vision 2025 at fortætte byen og give mulighed for opførelse af flere boliger på mindre plads, således at vi udnytter de allerede eksisterende byområder bedre.

Lokalplanen skal give mulighed for, at der kan opføres 21 tætlave boliger med fælles grønne arealer og private opholdsarealer.