Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe kulturmiljøer.
Lokalplan området er omfattet af det udpegede kulturmiljø "Ribe villakvarterer, Tangekvarteret og Ribelund". Området ligger i bufferzonen til kulturmiljøkernen. Det er derfor vurderet at den nødvendige tilpasning til kulturmiljøet skal ske i form at tilpasning til materialer, volumen og skala. Lokalplanen sikrer dette ved at stille krav om at bebyggelsen opføres overvejende i tegl på facaderne og i en skala, der harmonerer med det omkringliggende miljø.