Kystnærhedszonen

Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen. I byzonerne er det kun nødvendigt at foretage en visuel vurdering, når der er tale om en reel påvirkning af kysten. Dette indebærer, at det i en tæt og sammenhængende bystruktur kun er for de dele af byen, der opleves som en del af kysten, der skal foretages en visualisering. 

Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i op til 49 m, hvilket vil medføre en visuel påvirkning af kyststrækningen med sin synlighed i området. Der skal derfor jf. Planlovens gøres rede for påvirkningen på kysten, hvortil der er udarbejdet visualiseringer af det planlagte byggeri fra 6 forskellige fotostandpunkter både tæt ved og langt fra planområdet. Da bebyggelsen med sine 49 m vurderes at afvige væsentligt i højden ift. den eksisterende bebyggelse i området, skal der ydermere gives en begrundelse for dette på netop denne placering.

Planområdet ligger i umiddelbar tilknytning til Esbjergs havneområde, hvor der findes flere høje bebyggelser i tilknytning til havnens funktioner og erhverv. Blandt andet Valsemøllen ca. 1,2 km. mod syd med en højde på ca. 60 m og borerigge ca. 1,2 km. mod nordvest med deres ca. 120 m. Desuden indgår flere vindmølle-installationsskibe med deres op mod 100 m høje ”ben”, boreriggene og andre markante periodevise elementer på havnen sammen med havnens faste skorstene og siloer en dynamisk skyline langs kystlinjen, der ændrer sig over tid, og hvor høje installationer kommer og går. Den dynamiske skyline ændrer sig både fra måned til måned med variation i skibe og borerigge, men også over årene, hvor bygninger, skorsten og siloer kommer og går. Bebyggelsen kommer med sin trappende udformning og høje punkter til at bidrage til den dynamiske skyline. Mange af disse elementer og deres visuelle indvirkning på havnefronten/kyststrækningen kan særligt ses på fotopunkt 3 (figur 18). Ca. 500 m nord for planområdet ligger Kaktustårnene, hvor det højeste tårn med sine 57 m også indgår som en væsentlig del af kystens visuelle udtryk set fra havsiden og Fanø (se fotopunkt 1, figur 14).

 

I forhold til den planlagte højde og dens afvigelse ift. eksisterende bebyggelse i området, lægges der vægt på planområdets placeringen lige mellem havnens ovennævnte høje bebyggelser, både permanente og periodevise, mod vest og midtbyens tætte bebyggelse mod øst.

For at understøtte udviklingen af forskellige boligtyper og herigennem medvirke til at opfylde Esbjerg Kommunes Vision omkring vækst, attraktive boligudbud og øget bosætning, er det væsentligt, at der flere forskellige steder i Esbjerg findes et bredt udvalg af boligtyper og boformer, samt at der sker en fortætning af byen. I dén optik vurderes planområdets placering mellem midtby og havn som en oplagt placering til byfortætning, hvor midtbyens tætte bebyggelse møder havnens høje bebyggelser, og hvor konsekvenserne af højt byggeri for eksisterende boliger vurderes at være mindre, end tilfældet vil være mere centralt i byen.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at det planlagte byggeri med op til 49 m vil afvige fra den eksisterende bebyggelse i nærområdet, men at det ikke vurderes at være et væsentligt fremmedelement langs kysten og havneområdet som helhed. Projektet kommer til at indgå i havnefrontens dynamiske skyline i de kommende årtier, og byggeriets op- og nedtrapninger kombineret med dets høje punkter vurderes at bidrage til det dynamiske bybillede, der over måneder og år ændrer sig langs havnen. Det vurderes derfor og ud fra de nedenstående fotostandpunkter, at den planlagte bebyggelse vil få en uvæsentlig betydning på den bynære del af kystzonen.

For at kunne vurdere lokalplanens påvirkning af kystnærhedszonen, er der udarbejdet et dækkende antal visualiseringer fra omgivelserne. Disse skal ligeledes vise påvirkningen af byrummene omkring planområdet.

Figur 12 - Oversigtskort viser de 6 anvendte fotostandpunkter. Fotopunkt 1, 2 og 3 refererer primært til kystnærhedszonen, mens fotopunkt 4, 5 og 6 er valgt med fokus på konsekvensanalysen af højt byggeri. Planområdet er vist med rød afgrænsning.

Fotopunkt 1

Figur 13 – Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1, som er placeret på bunkeranlægget i det nordlige Fanø.

Figur 14 – Den nye bebyggelse er visualiseret centralt i billedet. Bebyggelsen er visualiseret som lys volumen uden materialer. Til venstre for bebyggelsen ses Kaktustårnene, hvor særligt det højeste tårn indgår i kystlinjens skyline.

Fotopunkt 2

Figur 15 – Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2, som er placeret på Nordsøkaj vest for planområdet.

Figur 16 – Den nye bebyggelse er visualiseret med karréstrukturen centralt i billedet, mens hotelbygningen ses bag frysehuset til højre. Bebyggelsen er visualiseret som lys volumen uden materialer.

Fotopunkt 3

Figur 17 – Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1, som er placeret på Mågehøj i det nordvestlige Esbjerg.

Figur 18 – Den nye bebyggelse er visualiseret centralt i billedet, mens man til højre ser flere af havneområdet høje midlertidige anlæg, der præger havnens kontinuerlige skyline. Bebyggelsen er visualiseret som lys volumen uden materialer.