Kommuneplanændring

Lokalplanen er i overensstemmelse Kommuneplan 2022-34, når her ses bort fra de genregistreringer af bevaringsværdige bygninger, der er sket i forbindelse med i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. De reviderede SAVE-værdier kan kun opdateres i kommuneplanen ved hjælp af en kommuneplanændring, i dette tilfælde kommuneplanændring 2023.22 Bevaringsværdige bygninger, Grusvejskvarteret i Hjerting. Genregistreringerne indarbejdes i kommuneplanens kort i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanændringen. SAVE-registreringerne spiller sammen med de afgrænsninger af særligt værdifulde kulturmiljøer, der findes i kommuneplanen, da bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdierne 1-5 som udgangspunkt skal bevares, når de ligger indenfor et særligt værdifuldt kulturmiljø. Grusvejskvarteret indgår som en del af det særligt værdifulde kulturmiljø i Hjerting. Derfor er der også særlige bestemmelser i lokalplanen for disse bevaringsværdige bygninger.

I det nedenstående redegøres for sammenhængen mellem lokalplanen og den gældende kommuneplan.