Hunderup er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø. Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe kulturmiljøer.
Lokalplanområdet er beliggende langs Kjærgårdsvej, der i udpegningen af området som særligt værdifuldt område, beskrives som rygraden i landsbyen. Områderne langs Kjærgårdsvej er præget af private haver med store træer og med et åbnet grønt præg.
Lokalplanen friholdes for bebyggelse og sikrer derved et grønt fællesareal, der harmonerer med det åbne grønne præg.