Området har ikke tidligere været trafikbetjent, men har kunnet nås fra nord ad stikvej fra Grønlandsparken.
Der er kollektiv trafikbetjening fra Grønlandsparken og Gjesing Ringvej.
Lokalplanområdet må kun vejbetjenes via intern fordelingsvej dels af stikvej nord for lokalplanområdet og dels af tilkørselsvej, som er fastlagt i Lokalplan nr. 03-020-0001. Det skal sikre, at den samlede trafik til området afvikles til Grønlandsparken, hvor der er hensigtsmæssige tilkørsels- og oversigtsforhold.
Lokalplanen fastlægger tilkørslen og udlægger areal til veje, som betjener lokalplanområdet i sammenhæng med det vejsystem, som er fastlagt i Lokalplan nr. 03-020-0001. Områdets veje skal etableres med fartdæmpning og udformes som område med fartdæmpning efter færdselslovens bestemmelser, hvor de, der opholder sig på færdselsarealerne, giver plads for langsomtkørende trafik.
For at sikre at der etableres tilstrækkeligt med parkeringspladser til områdets beboere og sikre mod uhensigtsmæssigt parkerede biler på områdets veje, stiller lokalplanen krav om etablering af parkeringspladser.
Der kan anlægges stiforbindelser, som skal forbinde de to delområder med plejecentret og indbyrdes. Inden for de grønne friarealer kan der anlægges stiforbindelser til brug af arealet og som forbindelse til skov- og naturområderne mod vest.