Der er ingen produktionserhverv eller risikovirksomheder i lokalplanområdets nærhed, som kan belaste området med støv, lugt eller anden luftforurening.
Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne. Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt. Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.