Med lokalplanens bestemmelser fastlægges bebyggelsens placering og omfang, hvor udlagte byggefelter afgrænser muligheden for at placere bebyggelse og bestemmer hvor højt, det er muligt at bygge inden for de enkelte byggefelter. Uden for byggefelterne kan der kun etableres mindre udhuse til områdets drift, overdækninger af fx cykelparkering eller af carporte samt overdækning af sti, der sikrer tørskoet forbindelse mellem plejecenter og boliggrupper.
Bebyggelsen former sig omkring indre overdækkede gårdhaver, og er højest mod det kommende høje plejecenter, mens den trapper ned i højden mod de omkringliggende arealer.
Lokalplanen muliggør glasoverbygning af centrale gårdhaver i begge bebyggelser, der skal forme haveområder, som kan anvendes hele året og fungere som fælles mødested. Gårdhaverne skal give rum for forskellige fællesaktiviteter, der understøtter et godt socialt fællesskab i bebyggelsen.
For at sikre at bebyggelsen fremtræder som en samlet harmonisk helhed, fastlægger lokalplanen overordnede bestemmelser for anvendelsen materialer og farver i området samt muligheder for skiltning
Bebyggelsen skal opføres i blank mur i lyse farver, så bygningerne fremstår med en lys farvekarakter. For at skabe en levende murflade med et flot farvespil åbner lokalplanen for at indpasse mørke sten i murfladen, når indtrykket af en lys bygning fastholdes. Mindre bygningsdele som døre, porte, vinduesrammer, inddækninger og lignende kan udføres i andre materialer og farver.
Situationsplan fra aktuelt projekt, Friis & Moltke Architechts
Situationsplan fra aktuelt projekt, Friis & Moltke Architechts
Situationsplan fra aktuelt projekt, Friis & Moltke Architects.