Private tilstandsservitutter, som er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanens bestemmelser.
Private tilstandsservitutter, som er uforenelige med lokalplanens formål, kan aflyses med lokalplanen jf. planlovens § 15 stk. 2 nr. 20.
Der er ingen private tilstandsservitutter, som fortrænges af planen.
Andre private servitutter kan eksproprieres efter planlovens § 47, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen.
Området gennemskæres af flere væsentlige forsyningsledninger, som skal respekteres, og er derfor pålagt en række servitutter og byrder af forskellig karakter. Af kortetfremgår placeringen af de stedbestemte servitutter, og efterfølgende beskrives servitutterne med deres indvirkning på lokalplanen.
Der er kun medtaget de servitutter, som kommunen vurderer, har betydning for lokalplanen. Der kan være tinglyst andre servitutter, der har betydning for den enkelte grundejer.
- Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv., tinglyst d. 26.10.1973 / 19607-49
Der er på ejendommen tinglyst bestemmelser om tilstedeværelse af spildevandsledning. Der er tinglyst deklarationsbælte på 6 m på hver side af ledningens midte. Påtaleretten tilkommer Din Forsyning Spildevand A/S. - Dokument om ekspropriation/foreløbig ekspropriation mv., tinglyst d. 21.08.1974 / 14686-49
Der er på ejendommen tinglyst bestemmelser om tilstedeværelse af forsyningsledning. Der er tinglyst deklarationsbælte på 5 m på hver side af ledningens midte. Påtaleretten tilkommer
Forsvarsministeriet. - Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv., tinglyst d. 12.03.1976 / 7815-49 Der er på ejendommen tinglyst bestemmelser om tilstedeværelse af regn- og spildevandsledninger. Der er tinglyst deklarationsbælte på 4 m på hver side af ledningens midte.Påtaleretten tilkommer Din Forsyning Spildevand A/S.
- Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst d. 11.02.1986 / 7815-49 Der er på ejendommen tinglyst bestemmelser om tilstedeværelse af gasledninger. Der er tinglyst
deklarationsbælte på 5 m på hver side af ledningens midte. Påtaleretten tilkommer Dansk Gas Distribution.
Alle servitutter er rådighedsservitutter, som kun kan aflyses ved aftale mellem parterne eller ved ekspropriation, hvis det vurderes nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen.
Kort med stedfæstede servitutter.