Ubebyggede arealer

Lokalplanområdet er mod nord afgrænset af et plantebælte, med en række markante ege- og bøgetræer. Plantebæltet skal bevares, men der må foretages udtynding i plantebælterne, så træerne nogle steder kommer til at stå solitært, andre steder med grupper af træer og områder som egentlige læhegn. Det vil også skabe lys og luft, særligt for boligerne på Fyrparken 510-548 umiddelbart nord for lokalplanområdet.
Ved lokalplanens gennemførelse inddrages et af områdets eksisterende grønne områder, mod at der udlægges og etableres et nyt grønt område som kan anvendes til ophold, leg mv.
En lokalplanens intentioner er, at området fortsat skal have et grønt præg. Arealet langs med boligvejen, skal derfor fremstå med græs, træer eller buske, og lokalplanen bevarer en række af de grønne elementer i området, særligt de markante egetræer langs den nordlige sti, Fyrparksti, bevares. I området skal der etableres et fælles grønt område, hvor der kan være flere sideløbende aktiviteter. Området må anvendes til græsplæner, legepladser, opholds mm.