Bevaringsværdige bygninger inden for SAVE værdierne 1-5 er udpeget i kommuneplanen, hvor det angives,
at bevaringsværdige bygninger indenfor værdifulde kulturmiljøer som udgangspunkt søges bevaret.
Denne tilgang understøttes af Esbjerg Kommunes bevaringsstrategi.
Esbjerg Kommune har foretaget en genregistrering af bevaringsværdige bygninger inden for planområdet, og
på den baggrund findes 8 beboelsesejendomme, der er registreret som bevaringsværdige. 2 højt
bevaringsværdige og 6 middelbevaringsværdige ejendomme.
Lokalplanen kan kun realiseres hvis bygningerne nedrives. I henhold til Bygningsfredningsloven §18 må en
bevaringsværdig ejendom ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort. Grundet
et ønske om at sikre en god høringsproces skal ansøgning om nedrivning af de bevaringsværdige bygninger
sagsbehandles særskilt, og er dermed ikke en del af selve lokalplansforslaget.
Forholdet er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten, der fremlægges sammen med
lokalplansforslaget.