Kommuneplanændring

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2018-2030.

Uoverensstemmelsen er følgende punkter:

- Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og delområde A skal overføres til byzone.

- På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres et erhvervsområde og et mindre jordbrugsområde til lettere erhverv samt en del af erhvervsområdet til jordbrugsområde. Derved ændres virksomhedsstøjisolinien og den planlagte zonegrænse.

På den baggrund er ændring nr. 2018.26 til kommuneplanen offentliggjort samtidig med denne lokalplan, hvor der redegøres nærmere for ændringerne.

I det nedenstående redegøres for sammenhængen mellem lokalplanen og kommuneplanændringen.