Bestemmelser

Lokalplanen har til formål

at overføre lokalplanområdets delområde A fra landzone til byzone,

at udlægge lokalplanens område til erhvervsformål,

at sikre vejadgang fra Annesmindevej,

at forebygge miljøkonflikter inden for lokalplanområdet og i forhold til omgivelserne,

at sikre bevarelse af beplantningsbælte og dige mod matrikel 7a

at sikre en harmonisk overgang til det åbne land.

2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 6a Sdr. Gørding By, Gørding, samt alle parceller der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.

2.2
Lokalplanområdet ligger i landzone, og overføres ved lokalplanens vedtagelse delvist til byzone.

3.1
Delområde A må kun anvendes til erhvervsformål med en miljøpåvirkning, der svarer til klasse 2-3 i Håndbog om Miljø og Planlægning.

3.2
Delområde B må kun anvendes til grønt område.

3.3
Inden for delområde A må der opføres anlæg til områdets tekniske forsyning. Herunder energiforsyningsanlæg, fællesantenneanlæg, kloakpumpestation, regnvandsbassin, mobilantenner m.v.

 

4.1
I lokalplanområdet må der kun udstykkes, når det er godkendt af Esbjerg Kommune.

Inden for lokalplanområdet må udstykningen kun foretages på grundlag af en udstykningsplan, godkendt af Esbjerg Kommune.

4.2
Mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej og sti, samt almen forsynings- eller afløbsledning eller afløbsanlæg samt friareal er tilladt.

5.1
Området skal vejbetjenes fra Annesmindesvej i overensstemmelse med principperne vist på bilag B, og vejbetjeningen skal ske mellem 50 og 90 meter syd for Sdr. Lourupvej.

5.2
Der skal mindst anlægges følgende parkering: 2 p-pladser pr. 100 m2 etageareal til erhverv.

5.3
Der skal etableres cykelparkeringspladser med mindst 2 pladser pr. 100 m2 etageareal.

5.4
Belysning af veje, parkeringsarealer og varegård skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.

6.1
Anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende skal enten integreres med øvrig sekundær bebyggelse som udhuse, cykelskure og lignende eller fremstå som fritliggende bygninger i terræn med afskærmende beplantning.

6.2
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder til højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.

6.3
Der må ikke opsættes mini- og mikromøller inden for lokalplanområdet.

7.1
Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 50 %.

7.2

Bebyggelse skal placeres minimum 5 meter fra skel. Bebyggelse på de yderste nordlige og østlige grunde, kan dog placeres minimum 2 meter fra skel mod regnvandsbassin, beplantningsbælte og delområde B.

7.3
Bebyggelse må have en højde af maks. 8,5 meter.

7.4
Tekniske installationer på tag skal trækkes 2 meter tilbage fra bygningens facade og må ikke være højere end 1 meter over tag.

8.1
Bygninger inden for den enkelte ejendom, eller ejendomme der udstykkes herfra, skal udføres i ensartede materialer og arkitektur. Signalfarver samt materialer med blanke eller reflekterende overflader må ikke anvendes.

8.2
Tagmaterialet må ikke udføres med blanke eller reflekterende materialer.

8.3
Solceller/solfangere/solenergianlæg må kun placeres på bygningers tage.

Skilte

8.4
Skiltning skal have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. Skilteformen skal tilpasses bygningens arkitektur og udføres med enkeltbogstaver.

8.5
Skiltning på bygninger må kun ske med navn og logo, og alene på bygningernes lodrette facade og ikke over skæringen mellem tag og facade. Skiltning på bygninger må kun belyses indefra eller have coronabelysning. Der må ikke skiltes med løbende eller blinkende skilte. Der må ikke opstilles flagstænger og pyloner i området.

8.6
Vinduer må ikke blændes helt eller delvist. Dette gælder både tilklæbning med reklame, maling med videre og blænding udført i faste materialer.

8.7
Skiltebånd tillades ikke.

Beplantning

9.1
Der skal etableres et beplantningsbælte langs Sdr. Lourupvej på mindst 10 meters bredde som markeret på bilag B. Beplantningen skal bestå af træer og buske, der kan nå en maks. højde på 6 meter.

9.2
I delområde B skal der etableres et grønt område mod matrikel 7a og det åbne land i en bredde af 50 meter, som markeret på bilag B.

9.3
Beplantningsbælterne skal tilplantes med en variation af hjemmehørende og / eller egnstypiske træer og buske.

9.4
Det levende hegn, som er markeret på bilag B, skal bevares.

9.5
Diget, som er 165 m langt, og som er markeret på bilag B, skal bevares.

Belysning

9.6
Belysning af veje og parkeringsarealer skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen ikke er til gene for omgivelserne.

Generelt

9.7
Ved nybyggeri skal der sikres opholdsareal svarende til mindst 5 % af etagearealet til erhvervsformål. Opholdsarealer skal anlægges som sammenhængende velbeliggende arealer med mulighed for sol og læ og skal skærmes med beplantning. Opholdsarealerne skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

9.8
Som minimum skal tag- og overfladevand fra 40% af ejendommens areal nedsives på egen grund. Hvis nedsivning ikke er muligt skal tag- og overfladevandet forsinkes inden afledning.

9.9
Ejendomme må ikke befæstes på mere end 60 % af ejendommens areal. Bebyggelse anses som befæstet areal.

9.10
Indenfor delområde A skal der etableres et regnvandsbassin til overfladevand. Regnvandsbassinet skal udformes med flade skråninger (maks. hældning på 1:5), naturligt indpasset i området, som vist i princippet på bilag B. Der skal reserveres en min. 3 m bred bræmme i den sydlige ende af arealet til regnvandsbassin, som kan benyttes af en slamsuger ved vedligehold af bassinet. 

9.11
Udendørs oplag må kun finde sted inden for afskærmede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.

9.12
Henstilling af busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 3.500 kg, må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

9.13
Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn tillades ikke. Dog undtaget terrænregulering i forbindelse med anlæg af vej og etablering af teknisk forsyning og regnvandsbassin.

Ingen bestemmelser.

11.1
Ny bebyggelse skal være tilsluttet kloak-, vand- og elnet, før den tages i brug. Lokalplanområdet skal separatkloakeres.

11.2
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede.

11.3
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før de i § 9 nævnte beplantningsbælter er etablerede og at det ved målinger eller beregninger er dokumenteret, at de vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen overholdes.

11.4
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før det i § 3 nævnte anlæg til nedsivning af regnvand er etableret.

 

Man skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle rør, kabler, ledninger eller dræn er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om el-, telefon-, internet- og tv-kabler, vand- fjernvarme-, gas- og kloakledninger.

Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 23-020-0005, udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd den 18. maj 2020, med henblik på offentlig høring.

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester

Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø