Lokalplanen fastlægger, at ubebyggede, befæstede arealer skal etableres med kørefast belægning, eksempelvis i form af asfalt, fliser, skærver, stabilgrus eller lignende, så havnearealerne fremstår som plane, fleksible arealer.
I forbindelse med virksomheder på havnen, sikrer lokalplanen at der etableres opholdsarealer til virksomhedernes personale i en passende størrelse i forhold til antal ansatte. Disse skal have mulighed for sol og læ, og de skal placeres i tilknytning til fælles funktioner, administration og lignende.
Det kan blive nødvendigt at hegne hele eller dele af planområdet, og dette skal gøres med et trådhegn eller et tæt afskærmende læhegn.