Lokalplanområdet er beliggende ud til kysten ved Esbjerg og er derfor potentielt truet af oversvømmelser i forbindelse med stormflod og havvandsstigninger ved klimaforandringer. Denne trussel er håndterbar, og lokalplanen sikrer passende afværgeforanstaltninger, ved at det fremtidige havneareal i planområdet skal etableres i minimum kote 5 m DVR90, hvilket også er gældende for udvidelsen af Esbjerg Havn med Etape 5. Desuden ved at byggeri skal opføres med en gulvstuekote i minimum kote 5,5 m DVR90. Mht. stormflod sikrer lokalplanen, at der kan etableres en linjeføring for stormflodssikring langs grusvejen mellem Mådevej og kysten.