Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2022-34 og i Risikostyringsplan for Esbjerg by og havn 2022-27 udpeget som område truet af oversvømmelse fra stormflod. Specifikt er det kun et sydligt og nordligt hjørne der går fri af udpegningerne. Det vurderes dog, at lokalplanen med dens bestemmelser om afværgeforanstaltninger i form af terrænreguleringer og krav om minimumsgulvkote som en betingelse for ibrugtagning, imødekommer denne oversvømmelsestrussel.
Lokalplanen stiller krav om at terrænet i planområdet, der i dag ligger i terrænkoter mellem 0-7 m, skal hæves til en terrænkote på minimum 5 m DVR90, så frem der ikke er tale om LAR anlæg.
Dette krav skal ses på baggrund af beregninger af oversvømmelse på grund af stormflodsvandstande i Vadehavet for en 100 års stormflod i 2065 og 2115 samt for ekstremt stormflod i 2115. De beregnede vandstande ved Esbjerg Havn er:
- 100 års stormflod i 2065: +4,45 m DVR90
- 100 års stormflod i 2115: +5,13 m DVR90
- Ekstrem stormflod i 2115: +8,89 m DVR90