Inden for lokalplanområdet gælder følgende lokalplaner:
- Lokalplan nr. 11-030-0002 Novrup-Måde landområde, Forsøgsmøller ved Esbjerg.
Den væsentligste forskel mellem den gældende plan og denne lokalplan er:
Anvendelsen ændres fra opstilling af forsøgsmøller til havneerhverv.
Som det fremgår af afsnit § 12 vil lokalplan nr. 11-030-0002 der er omfattet af nærværende lokalplans planområde blive aflyst. Gældende lovlige anvendelse og drift af forsøgsmøllerne kan fortsætte.
Nærværende lokalplan gør det i princippet muligt at anvende området under vindmøllerne til diverse oplag. I praksis vil forskellige privatretlige servitutter formodentlig begrænse arbejdsarealet, herunder i forbindelse med kranplads til servicering af de opstillede vindmøller mm.
- Lokalplan nr. 279 For et område til deponering af oprenset sediment fra Esbjerg Havn
Den væsentligste forskel mellem den gældende plan og denne lokalplan er:
Anvendelsen ændres fra erhverv til havneerhverv.
Som det fremgår af afsnit § 12 vil den del af lokalplan nr. 279 der er omfattet af nærværende lokalplans planområde blive aflyst.