Vandområdeplanen

Vandområdeplanerne er en samlet plan, der skal forbedre det danske vandmiljø, og vandområdeplanerne skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU´s vandrammedirektiv.

Lokalplanområdet ligger i vandområdedistrikt "1.10 Vadehavet" i den statslige vandområdeplan. Det vurderes, at realisering af lokalplanen ikke vil kunne påvirke kvaliteten af vandløb, søer, kystvande eller grundvand i nævneværdig grad, idet overfladevand renses inden afledning til vadehavet.