De ubebyggede arealer planlægges hovedsageligt udlagt til parkeringsarealer til kunder og ansatte i butikken, opholdsareal til personale, samt til et lukket areal for varelevering forbeholdt tung trafik. For at sikre et grønt udtryk, er der krav til, at der skal udlægges arealer til tæt beplantning i form af træer, buske, stauder og lignende. Arealerne skal disponeres i princippet som vist på bilag C og D
Lokalplanens grønne vision går igen i de ubebyggede arealer, hvor den nuværende randbeplantning fastholdes og om nødvendigt genbeplantes. Langs Havborgvej og Hjerting Strandvej etableres ny beplantning. I delområde A anlægges bede med stauder, buske og træer, der forskønner parkeringsarealet og samtidig fungerer som regnbede. I lokalplanen fastsættes bestemmelser for omfang og arter for at sikre områdets indpasses til de eksisterende omgivelser i området. For at sikre områdets grønne udtryk indeholder lokalplanen bestemmelser, der sikrer at eksisterende og ny beplantning suppleres og genplantes løbende. Gældende plejeregler for beplantning er beskrevet i normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2023.
I begge delområder gives der mulighed for opførelse af begrønnede støjhegn og hegn.
Lokalplanen fastsætter krav om opholdsareal for butikkens personale svarende til mindst 5% af etagearealet til erhvervsformål. Opholdsarealerne skal anlægges som sammenhængende velbeliggende arealer med mulighed for sol og læ og skærmes med beplantning.
For at give området et ryddeligt udseende er der bl.a. bestemmelser om at oplag og affald skal afskærmes.
7. Visualisering fra T-krydset mellem Hjerting Strandvej og Havborgvej. På Visualiseringen fremgår det grønne udtryk med parkeringsarealet som et grønt element.
8. Visualisering fra Hjerting Strandvej.