Lokalplanområdet er beliggende i den kystnære del af byzonen, med en afstand på ca. 150 m til kysten.
Området nærmest havet består af stranden og boliger op til 2 etager, et terræn der er løftet som klitter langs Hjerting-Strandvej som støjforanstaltning, samt høj og delvis stedsegrøn beplantning. Bebyggelsen i planområdet vil ikke kunne ses fra stranden. Grundet områdets beliggenhed, og sikring af planområdets lave højde, samt de bymæssigt bebyggede omgivelser, vurderes det at bebyggelsen ikke vil få nogen indflydelse på kystlandskabet.