I lokalplanen fastsættes områdets anvendelse til centerområde dvs. butikker, der betjener lokalområdet, boliger, sundhedserhverv, serviceerhverv, liberalt erhverv, kontorerhverv, håndværkserhverv, engroshandel, offentlige institutioner, fritidskulturelle tilbud, fritids- og oplevelseserhverv og religiøse institutioner og foreninger. Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er 1.200 m2. Dertil gives der i lokalplanen mulighed for opførelse af parkeringsarealer, grønne opholdsarealer, overdækket varegård, samt mindre bebyggelse som f.eks. kundevognsskjul og tekniske anlæg til områdets forsyning og drift.
Den eksisterende lovlige anvendelse indenfor lokalplanområdet kan fortsætte uanset bestemmelserne i denne lokalplan.