Ubebyggede arealer

I delområde A må der anlægges arealer til kundeparkering og vareindlevering. Det er af stor betydning, at der etableres gode på- og aflæsningsarealer til lastbiler og varevogne og lignende med plads til bakning, uden at det kommer til at udgøre en farer for de øvrige trafikanter og gående.

I landsbyplanen for St. Darum er hele lokalplanområdet udlagt til potentiel central grønning. Området er karakteriseret ved at større ejendomme har en randbeplantning. Det er af stor betydning at der tages hensyn til dette i forbindelse med udformningen af de grønne arealer omkring butikken, samtidig med at der laves en afskærmende beplantning mellem butikken og det åbne areal bag Menighedsrådets ejendom.

Parkeringspladsens område langs Gl. Darumvej skal afskærmes med en 2 meter bred hæk og med solitære træer. Hækken skal plantes i forlængelse af den lave hæk ved mindestenens området.

Langs dele af lokalplanens nordlige afgrænsning og omkring byggefeltet til butik mv. skal der etableres afskærmes bebyggelse med mindre randbeplantning, fx med rækker af træer og buske. Beplantning i lokalplanområdet skal i princippet disponeres som illustreret på Illustrationsplan, Bilag C, således at byggefeltet afskærmes mod grønningen.

Grønne områder i delområde B friholdes for høj beplantning for optimal indsigt til det åbne område.

Belysningen på parkeringsarealer, ved tankstationen, ved varegården og ved pylonerne skal etableres så den ikke er til gene for naboer eller trafikanter på Gl. Darumvej.