Indenfor lokalplanområdet gives mulighed for dagligvarebutik. Aktiviteterne og virksomhederne skal overholde de til enhver tid gældende grænseværdier for virksomhedsstøj. Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at støjkravene skal dokumenteres overholdt som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse.
Konklusionen i støjrapporten er bl.a., at der på det foreliggende grundlag ikke kan ske varelevering om natten. Samtidig skal det sikres at evt. nye anlæg eller trafik (kørselsmønstre) på ejendommen udover det, der indgår i denne beregning, skal underkastes en ny beregning før det påbegyndes.
Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at støjkravene skal dokumenteres overholdt som forudsætning for ibrugtagningstilladelse af ny bebyggelse.
Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne.
Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.
Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.