I lokalplanområdet må der maksimalt opføres 1.000 m2 etageareal, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 15 %. Det må samlet etableres 800 m2 butik i området, dog må den enkelte butik ikke være større end 700 m2.
Ny bebyggelse skal holdes inden for byggefelterne illustreret på Lokalplankort, Bilag B. Der udlægges to byggefelter i delområde A, byggefelt A1 og byggefelt A2.
Byggefelts A1 placeres. 2,5 meter fra det nordlige skel og 5,0 meter fra lokalplanens vestligste afgrænsning.
Der må opføres bebyggelse i op til 6,5 meter dog højst 1 etage i området. Bebyggelsen skal opføres med saddeltag og i en hældning på op til 40o. Taget skal fremstå i sorte, brune eller rødlige materialer, fx i tagsten eller som listetækket tagpap.
For at bebyggelsen tilpasses mest muligt til byggetraditionen i området, er der bl.a. fastbestemmelser om at gavle og facader ikke må være længere end 15 m. Facader længere end 15 m skal opbrydes, fx ved at lave murspring, som det bl.a. kan ses på gavlene på illustrationen.
Facader skal endvidere udføres i røde eller brunlige mursten, for at sikre et afdæmpet byggeri, der passer til områdets beliggenhed.
Der må opføre 2 pyloner i området. Den ene i tilknytning til områdets indkørsel og den anden ved parkeringspladsen. Pylonerne må kun anvendes til at reklamere for områdets butikker og for priserne på brændstof ved tankstationen. Pylonerne må maksimalt have en bredde på 2 meter og en maksimal højde på 4½ meter over eksisterende terræn.
I forbindelse med tankstationen må der opføres overdækning over tankanlægget med en højde på op til 6,5 meter.