Skovloven

Fredskovspligt

Der er efter skovloven pålagt fredskovspligt på del af matrikelnummer 7r, Tømmerby By, Bramming. Fredskovsarealet er markeret på bilag B.

For det fredskovspligtige areal gælder:

  1. Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer.
  2. Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden.
  3. Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.

På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.