Grundvand og jordforhold:
Det sydligste rekreative område (delområde D) er udpeget til at være håndterbart og delvist alvorligt oversvømmelsestruet i kommuneplanen. Området bør derfor ikke bebygges, men kan i stedet bruges som et rekreativt område og til tekniske anlæg. Det er hensigten, at dele af området skal udlægges til regnvandshåndering, hvor DIN Forsyning ønsker at udvide deres eksisterende bassin. Syd for Parkvej viser de geotekniske undersøgelser, at nogle områder har ringe nedsivningsforhold, hvorfor den enkelte grundejer ikke er pålagt nedsivning på egen grund. Området separatkloakeres, og derved vil forsyningen håndtere den "almindelige" regnhændelse. Den enkelte ejendom skal sikre at overfladevandet føres til vej eller vandhåndteringsanlæg. Vandet kan nemmest føres langs det naturlige terræn, men det kan være nødvendigt med terrænregulering. Nord for Parkvej er de geotekniske forhold delvist bedre, og derfor skal en del grundejere nedsive overfladevand på egen grund.
Vandhåndtering:
Med tanke for at optimere og aktivere vandhåndteringen i området, arbejdes der med at håndtere overfladevandet i åbne løsninger i terræn. Vandet skal ledes ned i vejens afvandingsrender, som primært bruges til at tilbageholde og føre regnvandet til det centrale nedsivningsbassin. Trugene designes således, at de, ved store regnhændelser, kan tilbageholde noget af vandet, dette gøres ved at etablere tværgående opdæmninger med jævne mellemrum, hvor det videre flow neddrosles. Vandet fra trugene skal enkelte steder krydse vejen, hvor det fx. kan anlægges i rør eller som render dækket af en rist. På vejen mod Kilen samles vandet op i større render, og bliver i Kilen håndteret i flere LAR løsninger. Ved mere ekstreme regnhændelser fungerer vejens kanter som render til at lede vandet hurtigt væk fra vejbanen og mod kilen. Når kilens volumen er fyldt, vil vandet blive tilbageholdt og kan langsomt nedsive i renderne eller løbe over i bassiner.
Ved Kilen kan vandet ledes rundt i svagt konveks render, som forbinder regnbedene, græsflader, opstuvningsarealer, bassiner og lignende. Regnbedene kan anlægges med kanter af beton og nedgraves for at opnå større volumen. Bunden anlægges med planter og jord egnet til LAR formål. De sænkede græsflader er forbundet til regnbedene og tilplantes med træer, som kan tåle vandet. Bassinernes kanter kan udformes dynamisk og skal indeholde europæisk hjemmehørende og egnskarakteristisk beplantning. De grønne aktivitetsarealer er udformet som en dybere sænkning i terrænet, hvor vandet i ekstreme regnhændelser kan tilbageholdes.
Eksempel på regnvandsbede, Illustration af Orbicon
Syd for det store nedsivningsbassin håndteres vandet i to større grøfter, som løber parallelt med det sydligste skæl. Grøften mod øst har dårlige muligheder for nedsivning, og derfor skal vandet transporteres under Kilen og over i den vestlige grøft hvor det kan nedsive. Grøfterne kan udformes med hævede sider, for øget volumen. I helt ekstreme tilfælde vil grøften aflede vand til Høe Bæk. Mere kan læses i vandhåndteringsplanen i bilag G.
Nedsivning på egen grund:
Selv om der ikke er de bedste muligheder for nedsivning, er det ønsket, at de enkelte grundejere skal gøre hvad de kan for at håndtere så meget regnvand som muligt på egen grund. Derfor stilles der krav om, at de enkelte grunde maksimalt må have en befæstelsesgrad på 35 % pr. grund jf. Esbjerg Kommunes spildevandsplan. Jo mindre befæstelse på grunden, des bedre muligheder er der for nedsivning. Det anbefales endvidere, at man vælger en befæstelse, der så vidt muligt tillader nedsivning af overfladevand på egen grund. Man kan f.eks. anlægge terrassen i træ eller bruge fliser med porøse fuger, hvor vandet kan sive ned mellem brædderne eller fliserne. I indkørslen kan man bruge så lidt befæstelse som muligt, f.eks. ved kun at lægge fliser i det spor, bilen skal køre på, og anlægge resten af indkørslen med græs, trædebregner eller lignende. Det giver også mere forhave.
Eksempler på belægninger med porøse fuger, der tillader nedsivning af regnvand.