Ifølge Museumsloven har bygherren ret til, før der igangsættes jordarbejde, at anmode Sydvestjyske Museer om en udtalelse om risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Det kan være hensigtsmæssigt for at forebygge forsinkelse ved bygge- og/eller anlægsarbejde. Udtalelsen skal tilkendegive, om det er nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Formålet er at sikre væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Findes der i lokalplanområdet, under jordarbejderne, grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet (Museumslovens § 27). Fundet skal straks anmeldes til Sydvestjyske Museer.
Der findes indenfor lokalplanområdet et dige, der indtil lokalplanens vedtagelse er beskyttet efter museumsloven. Ved lokalplanens vedtagelse forsvinder museumslovens beskyttelse af diget. Det eksisterende sten- og jorddige er herefter beskyttet af lokalplanens § 9
Ved lokalplanens afgrænsning er der diger, som forsat vil være beskyttet af museumsloven.