Beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanområdet er beliggende midt i Gørding op ad Gørding idræts- og kulturcenter, nord for jernbanetracéet.
Planområdet afgrænses mod syd af Vestergade, mod øst af parcelhuse på Skolegade, og mod vest og nord af
cykelsti, boldbaner og bygninger til idrætscenteret.
Det samlede lokalplanområde har et areal på ca. 6110 m2, og består af et tidligere husmandssted opført i 1929.
Boligen fra husmandsstedet står tilbage som en en-familiebolig, og i det nært tilknyttede haveareal er i 2021
opført 2 dobbelthuse. Det øvrige areal har i en årrække hørt under Idrætscenteret med enkle udhuse og et
regnbed, som fjernes ved realisering af lokalplanen.
Terrænet i området er relativt fladt med et let fald fra nord mod syd på 1 m i koter ca. 24 – 25 m DVR90.
Beplantningen i lokalplanområdet består af tæt randbeplantninger med buske og træer i den nordlige del, og
hækbeplantninger i den sydlige del om de nye boliger.