Bestemmelser

Lokalplanen har til formål


At udlægge lokalplanens område til helårsboliger
At sikre gode trafikale løsninger for området
At sikre et attraktivt boligmiljø
At sikre gode parkeringsforhold

 

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 4ab, 4v og
4co Sdr. Gørding By, Gørding.

§3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål, opholdsarealer, tekniske anlæg og anlæg til
nedsivning af regnvand.


§3.2 Bebyggelse må kun opføres som åben-lav bebyggelse i form af fritliggende enfamilieshuse og tætlav
bebyggelse i form af klynge-, række-, dobbelt- samt kædehuse.

§4.1 Der må maks. udstykkes 12 grunde til boligformål.


§4.2 I lokalplanområdet må der ikke udstykkes grunde til åben-lav boliger mindre end 700 m2.


§4.3 I lokalplanområdet må der ikke udstykkes grunde til tæt-lav boliger mindre end 340 m2, inklusiv
fælles arealer, og eksklusiv 2 m bred privat fællessti samt vej- og parkeringsareal jf. Bilag D.

§5.1 Området skal vejbetjenes fra Vestergade i overensstemmelse med principperne vist på bilag B.


§5.2 Veje i området skal udlægges med en bredde på min 5,6 m og anlægges med en bredde på min 5,5
m.


§5.3 Der skal sikres tilstrækkelige oversigtsforhold ved adgangsvejen til Vestergade efter gældende
vejregler, jf. Lokalplankoret Bilag B.


§5.4 Der skal etableres vendeplads for renovationsvogne på baggrund af gældende vejregler, i
princippet som vist på Bilag C.


§5.5 Der skal mindst anlægges følgende parkering:
• 2 p-pladser pr. bolig i åben/lav bebyggelse.
• 1½ p-plads pr. bolig i tæt/lav bebyggelse, som gerne må anlægges som carport.
• Mindst 1 HC p-plads, som ikke må anlægges med carport.

§5.6 Belysning af gang- og vejarealer skal udføres med ensartet armatur.


§5.7 Belysning af veje og parkeringsarealer skal etableres ved opstilling af armatur med en
lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være afskærmet og have nedadrettet lyskegle.


§5.8 Øvrig udendørs belysning, herunder belysning af stier, bygningsdele mv. må kun etableres med
opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 1,5 meter og lyskeglen skal være
nedadrettet og afskærmet.

§6.1 Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal
fremføres som jordkabler.


§6.2 Der skal etableres anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som
papir, glas, metal og lignende. Anlægget skal fremstå som fritliggende faciliteter i terræn med
afskærmende beplantning eller afskærmende hegn.


§6.3 Som minimum skal tag- og overfladevand fra 65 % af ejendommens areal nedsives på egen
grund.
Der må etableres forskellige anlæg til lokal nedsivning af regnvand, herunder faskiner, trug,
hældning på vej, sænkning af terræn ved parkering, og regnbede.

§7.1 Der må maks. opføres 12 boliger i planområdet med et samlet etageareal på maks. 1500 m2.


§7.2 Bebyggelse skal opføres inden for det på bilag B viste byggefelt, dog må udhus og carport opføres
mindst 0,5 m fra naboskel.


§7.3 Byggefeltet er placeret 2,5 m fra lokalplangrænsen, dog 4 m fra den østlige lokalplangrænse, således
som vist på lokalplankortet bilag B.


§7.4 Bebyggelse må opføres i højst 1 etage med udnyttelig tagetage.


§7.5 Bebyggelse må have en højde på maks. 7 m.


§7.6 Carporte må have en højde på maks. 3,2 m.


§7.7 Til hver tæt-lav bolig må der kun opføres ét udhus, herunder åben carport med integreret
redskabsrum på maks. 25 m2.

§7.8 Bebyggelse til tæt-lav bebyggelse må kun ske efter en samlet plan godkendt af Byrådet, i princippet
som vist på illustrationsplanen kortbilag C.

§8.1 Facader skal opføres i tegl, tegl med pudsede facader, skifer, træbeklædning eller i en
kombination af disse. Dog må op til 30 % af facade- og gavlpartierne på bebyggelsen på den
enkelte ejendom udføres i andre materialer f.eks. fibercement, træ, zink, kobber eller glas.


§8.2 Tekniske installationer på boligen skal afskærmes med træbeklædning, fx afskærmning af
varmepumpe.


§8.3 Tage skal udføres med ensidig taghældning mellem 10 grader og 15 grader eller symmetriske saddeltage
med en hældning mellem 35 grader og 50 grader, og tagbeklædningen på boliger skal opføres i sort tegl, stål
eller pap.


§8.4 Tagbeklædningen må ud over sort tegl, stål eller pap, bestå af integrerede solceller. Derudover
må der kun opsættes solenergianlæg på tage, når de har samme hældning som tagfladen.
Der må kun opsættes antirefleksbehandlede solpaneler, solceller og lignende anlæg.


§8.5 Sekundært byggeri faste hegn skal opføres i samme materialer som boligerne, i træ eller i
fibercement. Tage på sekundært byggeri, må også være grønt og fladt tag.
Drivhuse skal opføres i glas, mens overdækninger også må opføres med PVC tag.


§8.6 Det gennemgående indtryk af de samlede bebyggelser skal være røde, grå, sort og hvide farver
og nuancer heraf. Træbeklædning skal fremstå med et ubehandlet udtryk, olieret eller sort.
Farver på materialer må ikke være signalfarver eller blanke og reflekterende materialer.


§8.7 Tæt-lav bebyggelse skal altid fremstå ens i såvel udformning, materialevalg og farver, som da de
blev opført.

§9.1 Den enkelte bolig skal have direkte adgang til et privat opholdsareal mod vest eller syd, med en
terrasse på min 25 m2 i direkte tilknytning til boligen.


§9.2 Der skal sikres en min. 2 m bred beplantning mod cykelstien, idrætscenteret og eksisterende
boliger, jf. Lokalplankortet Bilag B.


§9.3 Der skal sikres nuværende og nye træer i lokalplanområdet med placering i princippet som vist på
Bilag B.

§9.4 Der må i overensstemmelse med lokalplankortet, Bilag B etableres et fast hegn, med en højde op
til 180 cm langs skel.


§9.5 Som adskillelse af terrasser må der etableres et fast hegn med maks. højde på 180 cm og maks.
længde på 2 m.


§9.6 Håndtering af renovation skal ske i henhold til det til enhver tid gældende regulativ for
husholdningsaffald for Esbjerg Kommune.
Der skal etableres afskærmning af fælles affaldshåndtering mod omgivelserne med
træbeklædning.


§9.7 Der må ikke opsættes solenergianlæg på terræn.


§9.8 Der må ikke etableres oplag indenfor planområdet.

Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
de i § 5 nævnte veje og oversigtsarealer er etablerede;
de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede;
de i § 9 nævnte opholdsarealer er etablerede;
det i § 9 nævnte beplantningsbælte er sikret;

Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 23-010-0009 Boligområde syd for Idrætscenteret, Gørding udarbejdet
efter Lov om planlægning, er vedtaget af Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg den x. xxxx 2023.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Peer Munksgaard Rexen, Vicedirektør for Teknik & Miljø