Klimatilpasning

En meget lille del af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens udpegning af området med håndterbar oversvømmelsestrussel. I vandhåndteringsplanen for planområdet er der redegjort for, at det vil være muligt at håndtere den lokale oversvømmelsesudfordring ved afledning af overfladevand til områder indenfor planområdet, hvor det er muligt at nedsive vandet.