Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 5 ha og omfatter den tidligere Esbjerg Højskole. Området afgrænses mod nord af Spangsbjerg Kirkevej, mod øst af Stormgade, mod syd af et ubebygget areal bl.a. med boldbaner, og mod vest Vognsbølparken.
Vest for lokalplanområdet ligger de to højhuse i Lysningen 2, der er opført i området for højskolens tidligere forstanderbolig, som et første led i transformationen af den tidligere højskole. Den højeste bygning i Lysningen 2 er opført i 14 etager.
Tilstødende boligområder øst for Stormgade består hhv. af åben-lav byggeri nord for Spangsbjerg Kirkevej, og alment byggeri i form af højhuse op til 6 etager syd for Spangsbjerg Kirkevej.
Langs Niels Bohrs Vej, nord for Spangsbjerg Kirkevej, ligger der kollegieboliger og uddannelsesinstitutioner. Her er bygningshøjden op til 2 etager.
Lokalplanområdet er beliggende ved et af Esbjergs hovedfærdselsårer, Stormgade, der giver direkte adgang til midtbyen for både bil- og cykeltrafik.
Skråfoto af lokalplanområdet (markeret med røde prikker) og de omkringliggende områder. SDFE 2019.
Ud mod Spangsbjerg Kirkevej ligger et 10 meter bredt plantebælte bestående hovedsageligt af større ege- og bøgetræer, men også en del buskads bl.a. bestående af pil og røn. Det grønne bælte ud mod Spangsbjerg Kirkevej og på hjørnet til Stormgade er karakteriserende for området. Det danner en visuel forbindelse til Vognsbølparken, som er en del af Den Grønne Ring. Ligeledes er det grønne bælte med til at gøre Stormgade til en grøn indfaldsvej.
Stormgade set fra nord i sydlig retning, hvor de store træer til højre i billedet markerer lokalplanområdets nordøstlige hjørne. Google 2022.
Spangsbjerg Kirkevej set fra øst i vestlig retning. Det grønne bælte til lokalplanområdet består af høje træer, hovedsageligt eg og bøg, blandet med buske af bl.a. pil og anden opvækst. I baggrunden ses højhusene i Lysningen 2.
Høje træer, eg og bøg, i det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet set fra Stormgade mod nord.
Træer og delvis bevaringsværdig mur i det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet, set fra Stormgade mod syd.
I den sydlige del af området ligger 4 punkthuse og Esbjerg Højskoles hovedbygning. Det er herfra at terrænet får et tydeligt fald mod syd og det er tydeligt at bebyggelsen er placeret i forhold til landskabet. Mellem punkthusene står høje træer, bl.a. fyr, eg og bøg, sandsynligvis plantet da husene blev opført.
Parkområdet nord for punkthusene set i sydlig retning. Til venstre ses højskolens gamle bygninger, i midten og til højre i billedet ses de to østligste punkthuse.
De to vestlige punkthuse set fra nord mod sydvest. I baggrunden ses skoven ved Vognsbøl Park, i forgrunden parkområdet med en af de bevaringsværdige stier med chaussésten.
Esbjerg Højskole har gennem sit 100-årige virke søgt at opfylde tidernes uddannelsesbehov gennem skiftende rammer, skiftende pædagogiske metoder og skiftende samarbejdspartnere.
I 1947 vandt arkitekt Otto Frankild konkurrencen om Danmarks første nybyggeri som rammen om en moderne Højskole i Stormgade i direkte tilknytning til Vognsbølparken og de dyrkede marker omkring, som bidrog til højskolens husholdning.
Arkitekten udtalte om byggeriets største potentiale: ”Arealets mest markante træk er den sydvendte skråning, som bygningerne blev anlagt på toppen af”. Det var landskabet der satte dagsordenen.
Luftfoto af Esbjerg Højskole, 1968, Peter Nissen. Esbjerg Byhistorisk Arkiv.
I april 1955 blev ”arbejderuniversitet” i Esbjerg indviet og satte dermed Esbjerg på landkortet.
Esbjerg Højskoles bygninger og landskab skal ses i sammenhæng med boligforeningsbyggeriet fra samme periode på den østlige side af Stormgade. Højskolen, Spangsbjergparken samt det nærliggende kolonihaveområde er tænkt som en helhed - som et samlet og helstøbt velfærdsbyggeri.
I 2012 sluttede en epoke for Esbjerg Højskole. Bygningerne danner i dag rammen om Esbjerg Park og enkelte boliger, indrettet i de 4 oprindelige punkthuse.
Esbjerg Højskoles gamle bygninger, der i dag danner rammen om Esbjerg Park.