Støj

Virksomhedsstøj:

Inden for lokalplanområdet er der en eksisterende, mindre miljøklasse 3-virksomhed i henhold til Håndbog for Miljø og Planlægning. Virksomheden ligger ved Østergårdsvej, midt i området. Ifølge Planlovens §15a og §15b skal der tages hensyn til eksisterende produktionsvirksomheder ved planlægning for miljøfølsom anvendelse, herunder områder med boliger.

Ny boligbebyggelse skal beskyttes mod virksomhedsstøj; anbefalet afstand til klasse 3-virksomheder er 50 m, eller der skal foretages afskærmningsforanstaltninger. Boligbebyggelse planlægges i en afstand af minimum 20 meter fra virksomheden. Der skal etableres en støjskærm samt et plantebælte langs med virksomhedens østvendte matrikelskel.

 

Støv- og støjgener i anlægsfasen:

Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne.

Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.

Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.