Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af op til 40 enfamiliehuse med 1-2 etager, og op til 30 tæt-lave boliger i 1-2 etager.

Lokalplanområdet er opdelt i 5 delområder med mulighed for forskellige boligformer og friarealer.

Delområde A udlægges til tæt-lav boligbebyggelse i op til to etager. Her er mulighed for etablering af dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse og klyngehuse.

Delområde B udlægges til åben-lav boligbebyggelse i form af enfamiliehuse i op til 2 etager. 

Delområderne C og D udlægges til grønt rekreativt område, der er offentligt tilgængeligt.

Delområde E omfatter eksisterende beboelse og erhverv. 

Det grønne rekreative område omfatter fredskov (delområde D)  og et åbent areal mellem boligudstykningen og skoven (delområde C). Området grænser mod øst op til det åbne land, og en del af området er i kommuneplanen udpeget som oversvømmelsestruet. Derfor vil der i hele lokalplanområdet, med undtagelse af delområde D, være udlagt arealer til håndtering af overfladevand fra lokalplanområdet. Løsninger for håndtering af overfladevand skal indpasses i landskabets karakter og bidrage til dets rekreative og naturmæssige værdi.