Lokalplanen er ikke i overensstemmelse Kommuneplan 2018-2030.
Uoverensstemmelsen er følgende punkter:
Kommuneplanen giver i dag mulighed for at etablere et boligområde øst for Andrup Byvej og Østergårdsvej, mellem
Krogsgårdsvej og Andrup inden for kommuneplanramme nr. 10-020-130.
Den østligste del af området, øst for Majgårds Allé, ud mod det åbne land, er i dag udlagt til
jordbrugsområde inden for kommuneplanramme nr. 10-030-251.
Området øst for Østergårdsvej omfatter fredskov og et fugtigt engområde, hvor bebyggelse ikke er muligt. Det er
hensigten at udnytte disse arealer til at give borgerne i Andrup adgang til grønne rekreative områder, der hænger
sammen med det omgivende åbne land jf. Esbjerg Kommunes natur- og parkpolitik.
Ramme nr. 10-020-130 deles op i 3 rammer: Kommuneplanrammer 10-020-130 og 10-020-160 til boligformål og ramme nr. 10-020-170 til rekreativt grønt område.
En mindre del af ramme nr. 10-030-251 inden for lokalplanområdet overføres til ramme nr. 10-020-170.
På den baggrund er ændring nr. 2020.65 til kommuneplanen offentliggjort samtidig med denne lokalplan, hvor der redegøres nærmere for ændringerne.
I det nedenstående redegøres for sammenhængen mellem lokalplanen og kommuneplanændringen.