Kommuneplanændring 2023.31 bestemmer, at der for boliger som minimum skal etableres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer svarende til 10 % af boligernes etageareal. Dette areal kan udlægges som privat eller fælles opholdsareal. Derudover skal der ved etablering af mere end 3 boliger udlægges et velbeliggende, anvendeligt og sammenhængende fælles opholdsareal til rekreativt brug op mindst 5 % af det samlede grundareal. Opholdsarealer kan tilvejebringes som et hævet gårdareal eller som altaner og tagterrasser.
Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at der skal etableres min. 500 m2 udendørs opholdsareal inden for den enkelte storparcel. Derudover tillades der op til 50 m2 terrasse/altan til den enkelte bolig.
Ydermere udlægges delområde C til regnvandshåndtering og grønt område med rekreative funktioner.