Det planlagte boligområde ligger i oplandet til det offentlige vandløb Sønderris Bæk. Vandløbet er stærkt hydraulisk belastet med flere uforsinkede regnvandsudledninger.
Sønderris Bæk er omfattet af vandområdeplan 2021-2027 og skal opfylde miljømålet "god økologisk tilstand". Vandløbet har i dag ikke målopfyldelse.
Tilledning af vand (tag- og overfladevand) til vandløbet, som ikke sker med naturlig forsinkelse gennem jordlagene, kan belaste vandløbet yderligere og dermed hindre muligheden for målopfyldelse.
Da nedsivningsforholdene i området ikke er optimale pga. højtstående grundvand, etableres et forsinkelsesbassin i delområde C med udløb til Sønderris Bæk. Udledning til vandløbet må kun ske med forudgående tilladelse fra Esbjerg Kommune.