Lokalplanen giver mulighed for at etablere et område med blandet boligbebyggelse i form af fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse, gårdhavehuse og lignende. Bygningshøjden i området er fastlagt til maksimalt to etager.
I delområde A er der mulighed for opførelse af bebyggelse på op til to storparceller, hvor placering af vejanlæg er mere fri.
I delområde B, som er udlagt til fritliggende enfamiliehuse, er bebyggelsen struktureret i to boligklynger omkring en boligvej.
Lokalplanen giver relativt frie muligheder for bebyggelsens omfang, placering og karakter. Det sker blandt andet for at den enkelte husejer kan sætte præg på sin egen bolig. Der er mulighed for at vælge varierende tagformer, materialer og farver inden for området.
I området skal grundstørrelserne for åben-lav byggeri i delområde B være mindst 800 m2 . Til tæt-lav bebyggelse må der ikke udstykkes grunde, der er mindre end 350 m2 ekskl. veje og fællesareal.