Beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanen omfatter matr.nr. 505e og matr.nr. 505p Ribe Bygrunde, og omfatter et areal på ca. 1.965 m2, som vist på Matrikelkort, Bilag A.

Lokalplanområdet afgrænses af det nordlige skel fra det tidligere lægehus på Tvedgade 19 og mod øst grænser lokalplanområdet op mod Tvedgade 21. Tvedgade afgrænser planområdets mod syd mens der mod vest afgrænses af beboelsesejendomme på Tvedgade 15a-15d.

Saltgadekarréen indgår i kommuneplanramme 40-010-130, hvor anvendelsen er fastlagt til hovedcenter, der giver mulighed at anvende området til boliger, butikker, showrooms, mindre fremstillingserhverv, hoteller, restaurant, offentlige institutioner, kultur- og idrætsanlæg samt parkeringshuse og lignende.